Hjælp med at sætte fokus på doping og misinformation

Som fitnesscenter-ejer er du med til at sætte standarden for sund træning. Hjælp os med at bekæmpe misinformation om steroider, peptider og kosttilskud ved at bakke op om Anti Doping Danmarks kampagne "Bachelor i Bro-science".
Active Denmark Organisation bakker op om Anti Doping Danmarks kampagne "Bachelor i Bro-science", som sætter fokus på den stigende mængde misinformation om træning, kosttilskud, steroider og peptider, der florerer på sociale medier og i træningsmiljøer.
Hver dag møder unge et massivt informationspres fra influencere, selvudnævnte eksperter og profiler på sociale medier, hvor grænsen mellem fakta, markedsføring og misinformation ofte er uklar. For mange kan det være svært at gennemskue konsekvenserne af brugen af steroider, peptider og andre præstationsfremmende stoffer.
Som fitnesscentre spiller vi en vigtig rolle. Vi er ofte det sted, hvor unge søger inspiration, viden og vejledning om træning og resultater. Derfor har vi også et ansvar for at bidrage til et sundt træningsmiljø, hvor viden bygger på fakta, og hvor medlemmer træffer informerede valg.
Formålet med kampagnen er at få unge, som er nysgerrige på doping, til at stoppe op og tænke sig om, før de eksperimenterer med steroider eller peptider. Kampagnen giver os samtidig en mulighed for at sende et klart signal om, at vores centre står for sund træning, troværdig vejledning og fair træningsmiljøer.
Vi håber derfor, at I vil hjælpe med at sprede kampagnen ved at:
Vi håber derfor, at I vil hjælpe med at sprede kampagnen ved at:
-> Vise kampagnen på centrets skærme
->Dele kampagnen på jeres sociale medier
->Tage dialogen med medlemmer om sund træning og kritisk brug af information fra sociale medier
-> Være med til at skabe en stærk, sund og dopingfri træningskultur
Jo flere centre der deltager, desto stærkere står vi som branche.
👉 Læs mere: https://antidoping.dk/broscience
👉 Materialer til sociale medier: Med ADD afmelding - Google Drive
👉 Materialer til centreskærme: Skærme - Google Drive