DFHO i bevægelse - og vi rykker hurtigt

Technogym

DFHO update

no. 3/12

Kære medlemmer

Håber I har haft en god påske.
DFHO er i bevægelse – og vi rykker hurtigt.
Vi arbejder målrettet på at styrke branchens position, skabe reel værdi for jer og sikre, at fitness og sundhed får den plads, vi fortjener – både politisk og kommercielt.
Her er de vigtigste opdateringer:

  1. FIBO – Vi samler branchen.
  2. FRADRAG – Vi er tæt på.
  3. ÅRSDAG – 20. maj.
  4. REBRANDING – Vi løfter sløret.
  5. Ny afgørelse om fortolkning af deltidsdirektivet om løn og overarbejde for deltidsansatte på både det private og de offentlige områder

1.  FIBO – Vi samler branchen

FIBO nærmer sig, og DFHO er til stede.

Sammen med Technogym inviterer vi til vores første morgenmads-netværksmøde.

👉 Det her er ikke bare et møde.
Det er startskuddet på et stærkere og mere samlet branchefællesskab.

Vi håber virkelig at se så mange af jer som muligt – det her er jeres netværk.

👉 For at sikre, at vi har plads til alle:
Send en mail til: Danna Corke,  daco@danskerhverv.dk  skriv gerne hvor mange I kommer senest fredag den 10. april kl. 10.00.

Lad os vise, at vi kan samle branchen – også internationalt 💥

2. FRADRAG – Vi er tæt på. Vi har været i dialog med Skattestyrelsen – og meldingen er klar:

→ Forslaget om fradrag for fitness og sundhed forventes at kunne blive vedtaget før sommerferien.
→ Der arbejdes med tilbagevirkende kraft fra 1.1.2026.
Der skal først dannes regering – men der er ikke noget, der peger på, at dette ikke bliver gennemført.

Men vi stopper ikke her
DFHO arbejder målrettet for:
– At få kommerciel fitness ind i regeringens grundlag
– At sikre bedre vilkår via finansloven
– At etablere enten en bruttolønsordning eller et markant forhøjet fradrag

Ambitionen er klar
-  Et fradrag i størrelsesordenen 7.000 kr. pr. person pr. år

Det vil være en gamechanger for branchen.

3. ÅRSDAG – 20. maj – sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig hurtigst muligt

📍 DFHO Årsmøde – 20. maj
Jeg håber, at alle har modtaget invitationen og set programmet – som er bygget på de input og ønsker, I delte med mig tilbage i september.

Det her er ikke bare et årsmøde.
Det er dér, vi sætter retningen for branchen.

→ Det er jeres dag.
Og jeres mulighed for at få indflydelse på, hvor vi bevæger os hen og mødes med resten af branchen.
Vi samler beslutningstagere, perspektiver og netværk – og forventer et stærkt fremmøde.
Du kan tilmelde dig her: DFHO Årsdag - 20 års jubilæum og den ordinære generalforsamling 2026. Der er begrænset pladser.

Vi glæder os til at se jer 😊

4. REBRANDING – Vi løfter sløret


Vi
løfter snart sløret for DFHO's nye navn og nye website. Det her er ikke bare en opdatering – det er en transformation.
→ Et nyt, stærkere samlingspunkt for branchen.
→ Et lukket medlemsunivers kun for jer.

Her vil vi synliggøre alt det arbejde, I gør for danskernes sundhed – og skabe værdi, indsigt og fællesskab på et helt nyt niveau.
Lancering: slut april.
Vi bygger noget større, og vi gør det sammen med jer 😊

5. Ny afgørelse om fortolkning af deltidsdirektivet om løn og overarbejde for deltidsansatte  på både det private og de offentlige områder

Onsdag d. 4. februar blev der truffet afgørelse i to sager om fortolkning af deltidsdirektivet på både det private og de offentlige områder.  

Sagen var på det private område rejst på industriens overenskomster og slår fast, at den hidtidige praksis for overtidsbetaling på disse til deltidsansatte på disse overenskomster som udgangspunkt ikke længere er gældende. Det betyder, at deltidsansatte som udgangspunkt har ret til en overarbejdsbetaling for de arbejdstimer, der ligger ud over den enkelte medarbejders fastsatte arbejdstid, hvis der på virksomheden/overenskomstområdet findes sammenlignelige fuldtidsansatte, og disse fuldtidsansatte vil modtage overtidsbetaling, når der arbejdes udover den fastsatte arbejdstid, medmindre der er objektive forhold der lovligt kan begrunde en sådan forskelsbehandling.

Afgørelsen på de offentlige områder slår tilsvarende fast, at det er i strid med deltidsdirektivet, at deltidsansatte på en række af de kommunale, regionale og statslige overenskomster ikke modtager overtidsbetaling, når de arbejder i spændet mellem deres individuelle arbejdstid og fuldtidsnormen, hvis en sammenlignelig fuldtidsansat modtager overtidsbetaling for arbejde ud over dennes fuldtidsnorm, medmindre der er objektive forhold der lovligt kan begrunde en sådan forskelsbehandling.

Dansk Erhverv er i fuld gang med at analysere begge afgørelser nærmere, herunder afdække betydningen for både overenskomstdækkede og ikke overenskomstdækkede medarbejdergrupper.

Dansk Erhverv har sendt et nyhedsbrev ud om afgørelserne, som I kan finde her:
Afgørelse i sagerne om overtidsbetaling til deltidsansatte

Hvis I har konkrete spørgsmål til kendelserne, er I velkomne til at kontakte Dansk Erhvervs hotline på:

Kender du nogen i branchen, der bør være en del af det her fællesskab?
Så prik dem på skulderen – eller kontakt os.

Jo flere og jo bredere vi står samlet, desto stærkere står vi politisk – og desto tydeligere bliver vores stemme i sundhedsdebatten.

De bedste hilsner

Danna Corke

Branchedirektør for DFHO

T: + 45 33 74 62 63

M: + 45 41 87 09 43

www.dfho.dk

daco@danskerhverv.dk